Én smagfuld dråbe og du er ikke i tvivl.
Seiers Scandinavian Bitters er økologisk og bæredygtige cocktail bitters. Vi bruger genbrugsglas til vores flasker og delene vi bruger til vores droppers er lavet i så vidt muligt omfang af genbrugsplast og nitril. Vi laver vores bitters af økologisk højkvalitetsalkohol, der bliver destilleret 9 gange.
Målet var at lave bitters, som man gjorde i 1800-tallet i USA, men med optimeret smag, så de bedst muligt ville fungere i cocktails. Det første valg vi tog, var at undlade sukker. Da man lavede bitters i gamle dage, blev det brugt som medicin, og man tilføjede sukker, så det var nemmere at indtage. Men set fra en bartenders synspunkt, så er der utroligt mange måder at tilføje sødme, at der ikke var nogen grund til at søde bitterne.
Målet var klart fra start: At lave et produkt uden nogen former for tilsætningsstoffer ud over det, som urter og frugterne giver til væsken – samt at bruge højkvalitets økologiske ingredienser, samt den fineste alkohol muligt.
Selv en eneste dråbe kan ændre cocktailens kompleksitet, det kan gøre den fyldig, krydret eller tilføje undertoner af krydderi. Der kan selvfølgelig tilføjes mere dybde med en dråbe eller to mere af den samme – eller man kan dreje på smagen ved at kombinere forskellige bitters.
I 1800-tallet blev bitters brugt som medicin mod alverdens forskellige ting men i særdeleshed til at afhjælpe mavesmerter eller fordøjelsesproblemer. I løbet af 1900-tallet blev brugen af alkohol-baserede produkter brugt til at afhjælpe alt fra malaria til hovedpine. Smagen var så ubehagelig, at der var en generel forståelse af, at det måtte være godt for én.
I dag er der dog videnskab der bakker op om nogle af påstandene omkring effekten af bitters og nogle steder er det igen blevet populært som supplement. Men det ALLER vigtigste er: Det er en fantastisk måde at fremhæve og understøtte smage i en drink eller en cocktail! En dråbe bitter giver en helt anden dybde og smag i en cocktail og hvis man kan lide at arbejde med smage, så er det virkeligt et spændende redskab. Bitterne er så småt dukket op igen i cocktailverden i det nye årtusind og der er kommet mange nye smage til.
Bitter fremhæver andre smage i en cocktail, de kan understøtte sylighed, sødme og krydderi og samtidig give dybde og kompleksitet – men de kan også fjerne de præcis samme ting alt efter hvad og hvordan man kombinerer dem. Bitters er en essentiel del af mange cocktail klassikere.
Brugen af økologiske produkter i bitterne kom sig egentligt af at teste forskellige smage og produkter op imod hinanden. Der var markant mere smag ved brugen af økologiske urter og frugter. Det intensiverede alle de smage vi arbejdede med og det resulterede i et bedre og mere fyldigt produkt. Fordelen ved dette er også at doseringen til en cocktail er lavere end ved brug af traditionelle bitters.
Vores udvalg af bitter er lavet specifikt til bartendere. Det er et nyt take på en gammeldags måde at tilføje smag til en drink eller cocktail. Feedbacken vi har fået fra bartendere har været overvældende god og produkterne er blevet brugt på alle mulige andre måder end vi havde forestillet os. Målet for os er ikke at diktere hvordan de skal bruges, men at lave gode håndlavede produkter man kan være kreativ med –”der er ingen regler”.
Lavet til kunst, sjov og mixologi.