Coffee Bitters er fantastiske at arbejde med. Det er en ingrediens der kan så meget mere end bare at tilføje smag af kaffe. Den tilføjer ekstra lag til en cocktail og understøtter rigtigt mange andre smage og den tilføjer nærmest lidt fedme i smagen til smagen.
Hvis man doserer den let, bliver cocktailen nærmest en smagsrigere. Alle smagene bliver fremhævet uden at kaffesmagen træder igennem og det er egentligt det der er meningen med kaffebitteren og måden den er bygget op på. Det er egentligt, måske, smagsmæssigt den mest nørdede bitter vi laver, da man skal lege med den for at kunne forstå præcis hvad det er den kan.
Tilføjer man så mere, så træder kaffen for alvor frem. Man kan bruge den til at ”afslutte” smagen på en alkohol tung cocktail eller til at lægge ekstra smag til en Black eller White Russian – så får ”russeren” et brede lag af smag samtidig med, at smagen ikke afviger for langt fra originalen.
Når vi selv laver sirupper, så tilføjer vi altid et par dråber Coffee Bitters, når siruppen er kølet ned, til at give fedme og give bredere smag. Men uden at det kommer til at smage af kaffe, derimod giver det bare en bredere vifte af smage når man laver cocktailen.
Claus Seiers tanker om Coffee Bitters:
”Coffee Bitters er bare en fantastisk makker bag baren. Da jeg lavede opskriften havde jeg hele tiden i baghovedet at lidt peber ville understøtte smagen af kaffe, og hvis man smager på den rent kan man også fornemme lidt spicy noter – men de forsvinder når man bruger den i en cocktail. Jeg elsker at bruge den med mørk spiritus af alverdens afskygninger og generelt cocktails der er domineret af alkohol. Den biver brede og fedme til en cocktail og hvis man doserer igennem, så kommer kaffenoterne frem og lægger sig i afslutningen af smagen. Hvis man putter få dråber i kan den én ting – hvis man doserer meget noget helt andet. Doseret let er der ikke nogen der kommer og siger – der er meget kaffesmag i denne, men den kan noget helt fantastisk i frugtige cocktails også. Coffee Bitters er bare en virkelig sjov ting at lege med.”